søndag den 8. september 2013

Bulletproof Coffee - En kaffe, der mætter og slanker

Måske har du hørt om Bulletproof Coffee eller Magic Bullet Coffee, hvis du kender lidt til LCHF eller paleo? Det er en kaffe med fedt - ja groft sagt - og ikke nok med, at den smager fantastisk, så er den rigtig god til fedtforbrænding eller faste, hvor du ikke er interesseret i at indtage så mange kalorier eller kulhydrater. Læs mere her, hvis du vil vide mere om fænomenet.

Bulletproof Coffee (ofte forkortet BPC) er en kaffe indeholdende smør og en bestemt olie eller blot kokosolie for nemhedens skyld.

Den oprindelige kaffe skal i øvrigt være helt speciel og med minimalt indhold af såkaldte mycotoksiner - en gift, som findes i det meste kaffe. Idet fedt mætter rigtig meget, kan mange nøjes med 1-2 kopper BPC om morgenen, spare en del kalorier, og dermed køre med et lavt kalorieindtag en stor del af dagen.

BPC smager fantastisk, og du laver sådan en kaffe ved at blende ingredienserne. Den oprindelige opskrift kan du finde på bulletproofexec.com, men den opskrift, jeg anbefaler, er som følger:

5 simple slanketips, der virker

Kunne det ikke være rart, hvis du havde en samling virkelig gode råd, der bare virker, når det kommer til vægttab? Frygt ej, for her kommer 5 meget simple råd, som du allerede i dag kan begynde med at bruge, hvis du gerne vil tabe dig.

1. Drik vand
Hvis sulten melder sig, så drik et glas vand. Det mætter i et stykke tid. Du kan selvfølgelig ikke blive ved med dette, for på et tidspunkt bliver du nødt til at spise, men det kan holde sulten væk i et stykke tid. Husk også at drikke et stort glas vand lige inden et måltid. På den måde bliver du hurtigere mæt og kan dermed undgå at spise for meget.

2. Spis chili
Chili skulle efter sigende hjælpe på forbrændingen. Om dette er falsk eller sandt har jeg ikke kunnet finde dokumentation på, men det skader da i hvert fald ikke at prøve, med mindre du selvfølgelig slet ikke kan tåle stærke sager. Chili har det med at give anledning til at drikke vand, og hvis du drikker godt med vand, stiller du sulten.

3. Sov godt
Dårlig søvn har noget at sige i forhold til sultregulering og dermed også vægttab. Du kan godt risikere at ville spise mere, end du bør, hvis du ikke sørger for at få ordentlig søvn. Søvn er i det hele taget godt, og en god nats søvn hjælper på humøret, psyken og det hele.

Hvad er ketose?

Ketose er et hot emne lige for tiden. Har du hørt om paleo, ketolysekuren eller LCH, så vil du nemlig også vide, at ketose i høj grad er et relateret emne så at sige.

Ketose er muligvis en naturlig tilstand

De fleste mennesker i dag bruger kulhydrater som det primære brændstof. Men sådan har det højst sandsynligt ikke været altid, fordi vi eks. i stenalderen ikke havde adgang til så store mængder kulhydrater som vi har i dag. I dag finder brød, kornprodukter, kartofler og ris en masse i stort set alle folkegrupper verden over.

Ketose er en tilstand, hvor kroppen bruger fedt som primært brændstof. Og denne tilstand har muligvis været helt normal for mange tusind år siden, før eks. landbrug og agerbrug blev dominerende.

Ketose - Sundt eller usundt?

Der er ikke lavet nok studier omkring emnet, og det er derfor ikke muligt at sige noget klogt om, hvorvidt ketolyse er sundt eller usundt. Et kritikpunkt kunne være, at hjernen jo har brug for glukose, som er hjernens eneste brændstof, og glukose er jo omdannede kulhydrater. Men vi kan også få glukose fra protein - så proteinen kommer os til undsætning.

Faste er blevet et hit

Ja man skulle tro, det er løgn, men det er åbenbart blevet et hit at sulte sig. Ikke blot for at tabe kilo, men faste skulle ifølge mange undersøgelser også gøre, så du lever i flere år. Det lyder jo utroligt, men er det sandt eller falsk? Er der ræson i at hoppe med på fastebølgen, eller skal du bruge dit krudt andetsteds, hvis du vil opnå vægttab (og/eller leve i flere år).

Hvad er paleo eller stenalderkost?

Paleo, som er den internationale betegnelse; på dansk kaldes det ofte stenalderkost, er en livsstil, hvor man spiser og drikker med udgangspunkt i tidsperioden før landbruget kom til. Sådan ca. 10.000 år siden. Vi skal tilbage til en tid, hvor alt naturligvis var økologisk, vi spiste ikke korn og de mange kornprodukter, som vi i dag finder (korn, ved vi, blev dog i perioder spist som sultekost, men da korn ikke er særlig lækkert i sig selv, er det ret sikkert, at det ikke var fast inventar på menuen). Vi drak heller ikke mælk, for vilde køer er ikke sådan til at malke, så kornprodukter og mejeriprodukter var altså ikke noget, vi som sådan kendte til. Sukker var heller ikke en del af vores kost.

Dette opsummerer paleo ret godt. Undgå korn- og mejeriprodukter, undgå alt, der er tilsat ekstra ingredienser, tilsætningsstoffer eller har gennemgået en større forarbejdning. Spis rene råvarer. Undgå sukker. Betragt frugt som naturens slik.

Mange er startet med paleo i håb om at tabe sig. Og er du interesseret i at tabe dig på en god og sund måde, så er det da også lige præcis denne livsstil, jeg vil anbefale. Jeg har selv levet på paleo-kost i flere år, og det virker i forhold til vægttab, men du får også mere energi, du går ikke rundt med en oppustet mave og træthed fremkaldt af stivelse eller forkert ernæring. Du får det, din krop har brug for, og i og med, du automatisk kommer til at skære ned på kalorierne, idet du også skærer ned på hurtige kulhydrater, som du før i tiden fik fra brød, ris, kartofler og pasta, så vil maden mætte mere, fordi proteiner og fedt mætter dobbelt så godt som kulhydrater.

LCHF - Low Carb, High Fat - En populær kur

LCHF kan være en kur til hurtigt vægttab eller en måde at leve på. I bund og grund handler det om at indtage få kulhydrater, mindre protein end normalt, og meget fedt. LCHF hænger meget sammen med ketose, som er en tilstand, hvor kroppen bruger fedt frem for kulhydrater som "benzin". Derfor er det vigtigt, at spise meget fedt på LCHF.

Det tager som regel nogle dage, for andre måske en uge, at gå i ketose. Du kan mærke det ved, at dit sved eller tis eller din ånde lugter ammoniak-agtigt, at du har vandladning oftere end normalt m.fl. Du skal holde dig under 50 g kulhydrater om dagen, hvis kroppen skal kunne gå i ketose. Hvis du en dag overstiger kulhydratindtaget, stopper vægttabet via ketosen, og så skal du starte om igen, dvs. igen bruge adskillige dage på at gå i ketose. Så det er ikke så smart at bryde ketosen med lidt weekendguf eller lignende.

På LCHF siger man også, at man kun bør spise de grøntsager, som vokser over jorden. Det er en lidt smartere måde at sige, at man bør undgå kartofler, og sågar også gulerødder, da disse faktisk også har lidt flere kulhydrater end andre grøntsager.

Ketolysekuren - Virker den?

Ketolysekuren er lavet af en dansk læge, nu bosat i Norge. Det er også en kur, der bliver brugt på sygehuse rundt omkring, og kuren er specielt lavet til folk, der er særdeles overvægtige. Du kan med ketolysekuren tabe dig rigtig meget.

Det fungerer på den måde, at kroppen går i en tilstand, der kaldes ketose, hvor du bruger fedt fremfor kulhydrater som primær brændstof. Du kan sagtens komme i ketose på eks. paleo/stenalderkost, og LCHF er også en kur, hvor vægttabet er baseret på ketosen.

I forhold til sundhed, så er undertegnedes bedste valg stenalderkost, hvor der her lægges vægt på, hvad der rent faktisk er sundt og meningen, vi mennesker fra naturens side bør indtage. Med ketolysekuren er fede mælkeprodukter eks. tilladt, og produkter med kunstige sødemidler og tilsætningsstoffer er helt okay, så længe du ikke overstiger det, så du får for mange kulhydrater. Til gengæld vil det måske være nemmere for en person på en ketolysekur at blive ved med vægttabet, fordi man må snyde med forskellige fødevarer og drikkevarer, som egentlig ikke er sunde, men kan gøre processen mere overkommelige.

Sundeste kur - Hvad er verdens bedste slankekur?

Ved at have studeret og set den forskellige kure og tilgange til vægttab blive brugt i lang tid, er tendensen til, hvad der i mine øjne er bedst og dertil også sundest ret klar: Paleo (stenalderkost) 1.0 er den måde, vi mennesker har levet på i millioner af år, og hvis du dertil også kombinerer det med LCHF-tilgang plus forskellige former for faste (som i øvrigt også formodes at være en naturlig del af den måde, vi mennesker har levet på), så kan du opnå det absolut bedste vægttab, men også på måske den sundeste måde.

Men lad os ikke tage alt for givet.

Fordele ved at faste skulle eftersigende være mange. Alt fra at du lever længere til at du selvfølgelig taber dig men også gør kroppen bedre udrustet i forhold til kræft. Undersøgelserne i denne forbindelse stammer dog ikke fra mennesker, men alligevel fra mange års undersøgelser fra dyr. Dyr og mennesker er bare ikke ens, og dette må man tage med sig.

Uanset hvad, hvis du faster eks. blot 1-2 dage om ugen, hvad enten det er 100 % faste, hvor du slet ikke indtager kalorier, skulle ikke være usundt. Det har selv DR1's læge udtalt. Så du burde være rimelig sikker.

Hvordan får man motivation til at starte på slankekur

Hvis du vil tabe dig, så er første skridt er at starte slankekuren. Alene dette skridt kan være noget, som folk frygter og aldrig rigtig får taget sig sammen til at fuldføre. Nogen har problemer med, at de dropper kuren efter få dage eller uger, hvorefter det egentlig synes som at være en kur, man aldrig rigtig er påbegyndt, fordi der ikke var tydelige resultater. Så er der dem, der starter slankekuren, klarer sig fint, men på et eller andet tidspunkt mister de motivationen til at blive ved, og så tager de alle kiloene - hvis ikke mere - på igen. Øv!

Her er nogle simple råd til første stadie, altså stadiet, hvor du skal beslutte dig for at gå på kur.

Inden slankekuren:

Er du en af dem, der bare ikke kan motivere dig selv til overhovedet at begynde på en slankekur, så skal der lidt skrappe midler til. Forstået på den måde, at du er nødt til at se i øjnene, at hvis du bliver ved med det, du gør nu, bliver du formodentlig lige så overvægtig eller bare endnu mere overvægtig om 3 måneder, 1 år, 5 år, 10 år etc.